Erfarne IT-management konsulenter søges til management konsulenthus i værkst

Vi leder efter dig der har erfaring som IT-management konsulent, og som har lyst til at arbejde med Digitalisering på et højt fagligt niveau i A-2.

Vi har stort fokus på relationer og samarbejde med vores kunder, og er derfor også stolte af, for 3. år i træk at være kåret som det førende managementkonsulenthus blandt 17 huse, indenfor kategorien “Kundetilfredshed” i MyImage rapporten. Vi engagerer os helhjertet i vores kunders udfordringer og møder dem som dedikerede eksperter og rådgivere, der med faglig integritet og glimt i øjet udfordrer dem såvel som os selv.

Fællesskab og udvikling

I A-2 er ansvaret stort, men du står ikke alene. Ledelsesstilen er uformel, og du indgår løbende i et tæt samarbejde med, og får sparring af, både partnere og kompetente og ambitiøse kolleger ligesom dig selv.

Hos os får du muligheden for at udvikle din karriere yderligere som konsulent i en ambitiøs virksomhed, hvor du:

  • Bliver en del af et hold, der styrker A-2’s position på markedet for f.eks. arkitektur (strategi & struktur), systemer (applikationsstrategi, behovsdesign, implementering), data management (governance, informationsdesign) eller IT-drift (ITIL, service management), EA og integrationsarkitektur samt traditionelle og agile projekter
  • Løser spændende og udfordrende opgaver, som er med til at gøre en forskel for vores kunder
  • Indgår i forløb, hvor du får sparring og feedback fra fagligt kompetente kolleger
  • Oplever, at der er god plads til både karriere og hjemmebane
  • Har gode løn- og ansættelsesvilkår

Hvem leder vi efter? 

Du sidder måske i en privat virksomhed eller offentlig organisation, og har mindst 2 års erfaring med konsulentbranchen, eller har ageret som intern konsulent med reference til ledelsen. Du har kendskab til både kunde- og leverandørsiden og har brancheerfaring indenfor Forsynings eller Sundhedssektoren. Du kan også være hos en konkurrent og have lyst til nye udfordringer eller en anden tilgang til consulting.

Du har værktøjskassen i orden og trives med at skaffe, lede og drive projekter indenfor IT/digitalisering i forskellige organisationer og virksomheder

Hos os vil du passe godt ind hvis du

  • Kan formidle komplicerede problemstillinger præcist i tale, tekst og præsentationer, på dansk såvel som på engelsk.
  • Evner at få hold på det komplekse og formidle det struktureret gennem dekomponering
  • Har en akademisk uddannelse på kandidatniveau (f.eks. cand.merc.dat, cand.it eller tilsvarende)
  • Evner selvstændigt og samarbejdende at begå dig i, samt håndtere et komplekst interessentlandskab
  • Får konkrete opgaver fra hånden og har øje for kundens behov i rollen som rådgiver, og dermed også evner at omsætte kundens behov til salg
  • Har gode samarbejds- og projektlederevner og lyst til at få opgaven i hus
  • Har personlig gennemslagskraft og integritet
  • Er god til at skabe og fastholde netværksrelationer
  • Har erfaring med relations-salg, herunder identifikation af og mulige løsninger
  • Kan lide at sparre med kolleger og ser fordele i at 1+1 giver mere end 2
  • Bidrager til den gode stemning, så vi fastholder det kollegiale sammenhold i A-2

Om os

A-2 er en uafhængig managementkonsulentvirksomhed præget af faglighed, troværdighed, og sund fornuft. Vores værdier er Integritet, Samarbejde og Ydmyghed.

Vi er efterspurgte som rådgivere både i det offentlige og private inden for et bredt udsnit af virksomheder og organisationer, men med et særligt fokus på forsynings- og energivirksomheder samt sundhedssektoren.

A-2 er en del af First Chair Group, der er en stærk familie af specialiserede bureauer med i alt +200 konsulenter. First Chair Group er et voksende og ambitiøst netværk, hvor hvert enkelt medlem gør de andre bedre gennem målrettet samarbejde og fælles kunder. Se mere på https://firstchairgroup.dk/

Arbejdssted

Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund eller Christiansgade 30, 8000 Aarhus C – efter hvad du ønsker.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Randi Lehmann Møller (HR-manager) på tlf. 31 51 25 85 eller via mail rlm@a-2.dk.

Vi indbyder løbende egnede kandidater til samtale, og ser frem til at modtage din ansøgning med CV på HR@a-2.dk.

Vil du kontaktes?

Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores kollegaer.