Vi rådgiver om og varetager en bred vifte af opgaver i forbindelse med udbud og indkøb. Det gælder både i offentlige og private kunder. Vi bistår med udarbejdelse af indkøbsstrategier, kravspecifikationer og kontrakter samt gennemførelse af udbud og kontrakt- og leverandørstyring.
For at give dig som kunde den ønskede forretningsmæssige effekt og gevinst har vi særligt fokus på at understøtte værdiskabende anskaffelser. I den forbindelse har vi bl.a. stor erfaring med opbygning af udbudsprocesser og gennemførelse af kontrakt- og leverandørstyring, som understøtter komplekse anskaffelser og succesrige partnerskaber.
Vores konsulenter inden for offentlige udbud har juridisk baggrund og stor erfaring i relation til Udbudsloven, Forsyningsvirksomhedsdirektivet, Forsvars- og Sikkerhedsdirektivet samt SKI-rammeaftaler.
Vi kan hjælpe dig med gennemførelse af alle typer udbud – fra de traditionelle udbudsformer til udbud med forhandling og indgåelse af dynamiske indkøbssystemer.
Vi har en konceptuel tilgang til området, og vores rådgivning udføres på baggrund af gennemprøvede paradigmer, der kontinuerligt opdateres og forbedres.
Vi lægger en dyd i at være proaktive og løsningsorienterede – og vores assistance spænder fra kvalitetssikring til egentlig udarbejdelse af relevante udbudsdokumenter og evaluering.
Vores effektive processer understøtter overskuelighed og hensigtsmæssig inddragelse af relevante interessenter i alle dele af processen.