
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem jura, forretning og rådgivning – og være en del af et stærkt fællesskab?
Vi søger en udbudsjurist/konsulent, der har lyst til at blive en del af A-2 – en konsulentvirksomhed med høj faglighed, stærke relationer og en tro på, at de bedste løsninger opnås i tæt samarbejde med kunden.
Hos A-2 hjælper vi både offentlige og private kunder med at opnå konkrete resultater gennem effektivt samspil. Du vil opleve os som engagerede og dedikerede rådgivere, der ikke er bange for at udfordre – hverken os selv eller vores kunder. Vi skaber varig værdi gennem faglig indsigt, sund fornuft og en pragmatisk tilgang. Det hele hviler på vores tre kerneværdier: Integritet, Samarbejde og Ydmyghed.
A-2 som arbejdsplads – høj faglighed og stærkt sammenhold
A-2 er centralt placeret på markedet for udbud og contract management og er en efterspurgt sparringspartner i større offentlige anskaffelser – særligt inden for It, forsyning og energi.
Vi prioriterer høj kvalitet og langvarige relationer, og vi er stolte af, for fjerde år i træk, at være kåret som det managementkonsulenthus med højst kundetilfredshed i Danmark.
Konsulentrollen hos os – faglig udvikling og variation i opgaverne
Som konsulent i A-2 får du mulighed for at:
- blive en del af et stærkt team, der styrker vores position inden for udbud og contract management
- arbejde på spændende og meningsfulde projekter med stor betydning for kundernes forretning
- udvikle dig fagligt gennem sparring og løbende feedback
- få indflydelse og tage ansvar
- få fleksibilitet i hverdagen, så karriere og fritid kan gå hånd i hånd
- blive tilbudt gode ansættelses- og lønvilkår
Vi hjælper dig godt i gang – også hvis du ikke har været konsulent før
Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring fra konsulentbranchen – vi sørger for en god opstart. Hos A-2 vil du gennem interne kurser lære at fx at holde præsentationer, arbejde med salg og opbygge kunderelationer. Vi giver dig et trygt rum til at vokse i rollen som konsulent, så du føler dig klædt på til at agere i rollen som konsulent.
Vi lægger vægt på det sociale
Hos A-2 tror vi på, at trivsel og fællesskab går hånd i hånd med høj kvalitet. Vi har en flad struktur og uformel omgangstone, hvor alles input tæller. Vores socialudvalg står for arrangementer som bl.a. fredagsbarer, julefrokoster, padel og løbeklub – og der er altid plads til nye idéer. Det skal være både fagligt spændende og give god energi, at være en del af A-2.
Er du den, vi leder efter?
Du kan komme med baggrund fra enten en offentlig organisation, privat virksomhed eller et andet konsulenthus – vigtigst er, at du har lyst til at bruge din erfaring til at rådgive kunder og gøre en forskel.
Vi forestiller os, at du:
- har en akademisk uddannelse som fx cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende
- har erfaring med udbud – gerne inden for bygge/anlæg eller IT
- kan formidle komplekse problemstillinger klart – både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk
- trives i dialog med kunder og forstår deres behov
- har blik for interessenter og kan manøvrere i komplekse miljøer
- har stærke samarbejds- og projektlederevner
- udviser personlig integritet og gennemslagskraft
- bidrager aktivt til den gode stemning og værdsætter at være en del af et fagligt fællesskab
- kan lide at sparre med kolleger og ser fordel i at 1+1 giver mere end 2
Praktisk information
Arbejdssted: Du vil typisk løse opgaver i tæt samarbejde med kollegaer og kunden. Det betyder, at du både vil arbejde på opgaver hos kunden og på A-2's kontor på Jægersborg alle 4, 2920 Charlottenlund.
Har du spørgsmål?Kontakt gerne Partner Mikael Schwartz på telefon 24 82 02 27 eller mail msc@a-2.dk
Ansøgning: Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Ansøgning og CV skal sendes til HR@a-2.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!