A-2 guider SDFI gennem kompleks genudbud: optimal løsning for den Fællesoffentlige Datafordeler

SDFI genudbød Datafordeleren og søgte støtte efter Statens It-projektmodel. A-2 ledede analysen og udarbejdede udbudsmateriale.

Baggrund

Situation​

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der har koncernansvar for bl.a. at drive en række offentlige registre samt den Fællesoffentlige Datafordeler (Datafordeleren). Datafordeleren er en landsdækkende IT-infrastrukturkomponent, som har til opgave at distribuere alle offentlige grunddata. 

Udfordring​

Den dagældende kontrakt for Datafordeleren stod til udløb, hvorfor SDFI havde behov for at gennemføre et genudbud. I den forbindelse ønskede styrelsen hjælp til at gennemføre genudbuddet efter Statens It-projektmodel. Dette indebar gennemførelse af en række indledende analyser med henblik på at fastlægge det optimale design af det efterfølgende udbud samt gennemførelse heraf. A-2 var primær rådgiver på projektet fra start til slut. 

Formål​

Formålet med A-2’s involvering var at understøtte gennemførelsen af projektet efter Statens It-projektmodel, herunder gennemførelse af analysefase samt faser til hhv. forberedelse og gennemførelse af udbud.

Tilgang & resultater

A-2 gennemførte indledningsvis en analysefase med gennemførelse af markedssituation og -dialog samt en række øvrige analyser relateret til intern governance og modeller for samarbejde med kommende leverandør. Herudover bidrog A-2 til den generelle projektledelse med bistand til udarbejdelse af Business Case og projektstyring. Analysefasen sikrede klare forretningsmæssige mål for Datafordeleren og dannede herved grundlaget for et optimalt design af det kommende udbud. 

I gennemførelsesfasen var A-2 ansvarlig for udbudsprojektledelsen og udarbejdelsen af udbudsmaterialet heriblandt kravspecifikation og de øvrige bilag til kontrakten. Dette blev gennemført efter agile principper og resulterede i et udbudsmateriale, af høj kvalitet inden for den fastlagte tid. Samtidig støttede det SDFI i opbygning af erfaringer med en agil leveranceform, som også var udgangspunktet i den kommende kontrakt. Efter annoncering håndterede A-2 gennemførelsen af udbud med forhandling, herunder besvarelse af spørgsmål, gennemgang og evaluering af prækvalifikationsansøgninger og tilbud. 

Nøgleleverancer​

  • Håndtering af It-projekt efter Statens It-projektmodel samt udbudsprojektledelse
  • Markedsafdækning og -analyse samt analyser af intern governance og ekstern kontrakt- og samarbejdsmodel
  • Udarbejdelse af kravspecifikation og øvrigt udbudsmateriale 
  • Håndtering af prækvalifikation og udbud med forhandling

Se hvordan vi ellers har hjulpet vores kunder

Se flere af vores succesfulde projekter, hvor vi skabte konkret og varig værdi gennem et samspil og tæt relation til vore kunder og deres eksterne partner. Besøg vores case-side for at finde inspiration og se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Få indblik i vores andre cases