Baggrund
Situation
Da kommunerne solgte KMD, solgte kommunerne samtidig ejerskabet til en række centrale og samfundskritiske it-løsninger til håndtering af borgersager (kontanthjælp, sygedagpenge m.v.) og skabte dermed et monopol, som skulle brydes ved konkurrenceudsættelse. KOMBIT blev dannet for at gennemføre konkurrenceudsættelsen via et antal projekter, og koordineret centralt i Monopolbrudsprogrammet i KOMBIT.
Udfordring
KOMBIT havde udfordringer i forbindelse med fastlæggelsen af scope for de tekniske løsninger for udfasningen af de fire systemer (KMD, Aktiv, KMD SDP, KMD Sag og KMD Barsel). Scope til løsningerne inkluderede datakonvertering, snitflader og relevante interim-løsninger samt rådgivning til udarbejdelse af aftalegrundlaget for udfasningen i forhandlingerne med KMD.
Formål
Projektet omfattede opstart og koordinering af implementeringsopgaver, herunder identificering og håndtering af de nye løsninger både set ift. de interne projekter, og ift. kommunen.
Tilgang & Resultater
A-2 har hjulpet med at fastlægge og beskrive de tekniske løsninger for udfasningen af de fire systemer (KMD Aktiv, KMD SDP, KMD Sag og KMD Barsel) herunder løsning for datakonvertering, snitflader og nødvendige interim-løsninger samt udarbejdelse af aftalegrundlaget for udfasningen og indgået i forhandlingerne med KMD.
A-2 som anker i monopolbrudsprogrammet
A-2 har bistået Monopolbrudsprogrammet med projektplanlægning af udfasning under hensyntagen til projekternes transition. Det har omfattet identifikation af afhængigheder mellem udfasningsprojekter, afhængigheder ift. eksterne leverandører og nye fagprojekter, bl.a. på baggrund af interessentanalyse. A-2 har bidraget med elementer fra PRINCE2 værktøjskassen, både ved etablering af processer og styringsdokumenter og værktøjer, men også i den løbende vedligehold af disse styringsdokumenter og processer.
Etablering af økonomiværktøjer
A-2 har medvirket til etablering af økonomiværktøjer, der tager højde for kontrakternes kompleksitet. Værktøjerne har været med til at understøtte de etablerede processer samt rapportering af den tværgående udfasningsøkonomi som for eksempel statusrapportering på projekternes resultater og budgetter.